For medlemmer » Generalforsamling » Referat 2008

Generalforsamling 2011

 

Referat fra generalforsamling i Motionsklubben Rådhuset

Torsdag d. 21-2-2008
 
Referent Joan Hartvig
 
Valg af dirigent.
Gunnar Sparre blev valgt
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
 
 
Formanden aflægger beretning for 2007:
2007 var et lidt specielt år, der endte med at vi igen stoppede for tilgang af nye.
 
Vi startede året med at lave en handlingsplan for nye aktiviteter.
Vi fastsatte 5 mål:
-          Vi vil til enhver tid tilbyde et motionscenter, hvor
-          lokalerne er indbydende og behagelige
-          træningsprincipper, maskiner og udstyr lever op til moderne menneskers ønsker og krav
-          instruktørerne er veluddannede og ved, hvad de har med at gøre.
-          medlemmerne føler sig velkomne og godt tilpas
-          instruktørerne også føler sig godt tilpas og føler sig værdsat
 
1. Lokalerne
Vi rykkede kontoret ned, væggene blev malet og vi fik flere spejle og dejlige Middelhavsbilleder på væggen. Hertil kom en ny fladskærm og radio.
 
Vi kasserede nogle maskiner – dels for at skabe mere luft i lokalet og dels fordi konsulenterne fortalte os, at maskinerne var mere eller mindre værdiløse i træningssammenhænge.
 
Det gav lidt ballade blandt medlemmernne, at vi fjernede de maskiner. Det beklager vi selvfølgelig og vi erkender, at vi ikke fik informeret godt nok om det. Men samtidig vil jeg også gøre opmærksom på, at det hele skete med frivillig arbejdskraft og derfor er vi også nødt til at respektere, at tingene bliver gjort, når der er tid til det. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til Hanne, som selv malede alle væggene og til Tommy, som påtog sig at kaste rundt med maskiner. Også Bobby har været involveret i arbejdet, så også en tak til ham.
 
2. Træningsprincipper, maskiner og udstyr lever op til moderne menneskers ønsker og krav
I forbindelse med instruktøruddannelsen har vi lært at funktionel træning giver meget mere mening end udelukkende at træne i maskiner. Funktionel træning er primært baseret på træning med løse vægte og på bare fødder. Med funktionel træning kan man styrke hele kroppen med få øvelser – principielt kan det gøres med 5 øvelser svarende til 1 times træning og så kan man endda være badet og omklædt.
 
Det lyder jo besnærende for os travle mennesker og derfor besluttede vi i bestyrelsen, at det var den vej vi ville gå.
Nye prøvetimer – tager udgangspunkt i medlemmets behov og ønsker, vi tager dem ikke længere gennem alle maskiner, Det giver et mere målrettet forløb, samtidig aftales en opfølgningstime.
 
 
3. instruktørerne er veluddannede og ved, hvad de har med at gøre.
Alle vore instruktører har nu gennemført dgi’s grundkursus. Det har betydet, at de alle har ofret 2 weekender – vel og mærke to lange weekender på kursus.
Efterfølgende har de trænet og trænet og vi har haft en række opfølgningskurser med instruktøren Linda.
Derfor kan jeg ikke takke dem nok for den store tid de har brugt i klubben.
 
4. medlemmerne føler sig velkomne og godt tilpas
Det kommer forhåbentlig efterhånden.


 
5. instruktørerne også føler sig godt tilpas og føler sig værdsat
Vi arbejder hele tiden med at gøre det attraktivt for instruktører, så det drøfter vi med jævne mellemrum. Vi har droppet den årligt julefrokost, men holder fast i en tur til Lan Santa hvert andet år.
 
Vi glædede os alle til, at vi kunne præsentere de nye træningsmetoder for nye og gamle medlemmer efter sommerferien. Men desværre måtte vi konstatere, at vi stort set ikke havde nogen instruktører efter sommerferien på grund af sygdom, operationer eller arbejdsmæssige årsager. Det betød lukning resten af året.
Og det betød at vi gik ned i antal medlemmer – 725 stk. Nu er allerede ca. 75 skrevet op til prøvetime.
 
På instruktørsiden har vi også sagt goddag til nye og farvel til et par stykker:
Goddag til Lasse, Søren, Torben, Birgit og Jan
Farvel til Casper og Niels Erik
 
Massage
Jytte valgte at gå på efterløn og i stedet har vi fået en ny zoneterapeut Lene. P.t. forhandling med ny massør
 
Mere plads
Inden jeg slutter af – en glædelig nyhed. Mere plads på begge sider, det ene rum formentlig frit omkring årsskiftet. Det andet til næste år. Vi har allerede drøftet hvad de skal bruges til – spinning og et multirum, som vi kan bruge til forskellig holdtræning og afspænding/udstrækning.
 
Til sidst vil jeg gerne sige tak til instruktører og bestyrelsesmedlemmer – både dem, der har valgt at forlade os og dem, der er tilbage. Tak for indsatsen, det er guld værd, at I gider ofre fritid på det her.
 
Formandens beretning blev godkendt.
 
Kassereren forelægger revideret regnskab.
Kassereren gennemgik det reviderede regnskab.
Vi går ud af 2007 med et underskud på 50.689,41 kr. Egenkapitalen er nu 353.562,09kr.
Regnskabet blev godkendt.
 
Forslag fra medlemmer og bestyrelse:
 
Forslag fra Vibse; Ønske om mere læsestof.
Vi abonnerer på I Form, samt pr. 1-3-08 også Aktiv Træning
 
Forslag fra Alice;Radio i omklædningsrummet, nedstemt
 
Forslag fra Kim Hauser, Spinning, mere plads, bedre udluftning, det arbejder vi fortsat på, afhænger af nye lokaler
 
Forslag fra Ann Ragnsvald; Indkøb af fedtmåler, vi vil indkøbe 2 stk
 
Forslag fra ?, indkøb af ekstra ur, så klokken kan ses overalt i motionsklubben, bliver indkøbt.
 
Fastsættelse af næste års kontingent:
Bestyrelsen foreslår en kontingentforhøjelse til 75 kr., så vi har økonomisk mulighed for at indrette nye lokaler når de bliver ledige.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget
 
 
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg var:
 
Mary Larsen
Arne Elkjær
 
Begge blev genvalgt
 
Som suppleanter blev Susanne Thøffner, samt Harald Åge genvalgt.
 
 
Valg af revisor, samt revisorsuppleant:
Leif Nielsen blev genvalgt som Revisor
Ragnhild Reimer blev genvalgt som revisorsuppleant.
 
Eventuelt:
Intet
 
 
 
 
Motionscentret Rådhuset | Gothersgade 20, Indgang Danmarkstræde, indgang G | 7000 Fredericia | motionraadhuset@gmail.com